Som led i DRs spareplan i forlængelse af forårets medieaftale er det blevet besluttet at lade de populære managerspil på dr.dk forsvinde helt samt at sløjfe det faste budget til onlinespil.
Spil i forbindelse med sport har gennem 12 år været en væsentlig del af livet på dr.dk. Det første eksempel — en slags forløber for managerspillene — kom samtidig med, at Sporten i 1998 overhovedet fik sit eget område på dr.dk, kaldet “DR’s tredje kanal: www.sporten.dr.dk” (pressemeddelelse fra 14. maj). Vil skal helt tilbage til VM i fodbold i Frankrig i sommeren 1998, og i samme pressemeddelelse præsenteres det helt nye, nemlig at netstedet er bygget op omkring et ”fransk hotel”, og at man på et casino kan spille ”på alle de spørgsmål som tipstjenesten ikke tager imod væddemål på […] Præmierne på casinoet er der dels mange af og de smager godt”.
I 1998 bliver spil i øvrigt en udbredt feature på dr.dk, hvor især ungdomsnetstedet Uland samt børneuniverset Oline tager den nye form til sig, og den breder sig til andre dele af dr.dk i de følgende år. De mest kendte spil er nok Mujaffa-spillet fra 2000 og Hundeparken fra 2003.
Men det egentlige managerspil kommer først til i foråret 2002, og det bliver en kæmpesucces, der bliver brugt til tre forskellige sportsbegivenheder alene i dette år. Det er imidlertid ikke fodbold, det bruges først til, men derimod Formel 1 løb. I en pressemeddelelse fra 2. april 2002 annonceres den første udgave: “Lav dit eget Formel 1-hold på dr.dk/sporten. Det har 8.500 danskere indtil videre gjort, og de deltager ganske gratis i kampen om de gode præmier, der er på spil efter hvert Formel 1-løb.” Få måneder senere bruges managerspillet så i forbindelse med fodbold, nemlig til sommerens VM i fodbold i Japan og Sydkorea. Og den tidligere AGF-spiller Stig Tøfting er åbenbart mere populær end både Ronalde og Beckham — og så ender der med at være 50.000 managers! (pressemeddelelse 29. maj samt 25. september 2002). Endelig så bruges managerspillet sidst på året i forbindelse med en slutrunde i kvindehåndbold. Og bare i perioden frem til og med 2006 bruges managerspillet flittigt: Formel 1 (2003, 2004), Tour de France (2003, 2004, 2006), Golf Manager (2004), fodbold (2004, 2006), og hver gang vokser brugertallet.
I øvrigt var det ikke alle, som var helt tilfredse med DRs nye tiltag. Således nedlagde Håndbold Spiller Foreningen i 2003 fogedforbud mod DR Sportens håndbold-managerspil, men i juli fastslog Østre Landsret, at DR var i sin gode ret til at have spille.
Men har spil på dr.dk noget med public service at gøre? I DRs omtale af beslutningen om at sløjfe managerspillet nævner kanalchef for dr.dk, Nicolai Porsbo, at managerspillene “ikke har været ideudviklet af DR”, hvilket der velsagtens kan være noget om. Måske var det i den forbindelse på tide, at DR lidt mere systematisk begyndte at se på, hvordan spil på dr.dk og public service hænger sammen? Her gjorde DR faktisk en stor indsats tilbage i 2005 og 2006, hvor man igangsatte en række begivenheder med fokus på, hvordan spil kan anvendes i public service sammenhæng, bl.a. arrangerede man i september 2005 en konference/workshop ‘Gaming for the people’, og i efteråret 2006 udskrev DR en konkurrence om at lave public service-spil på nettet, hvor de fem bedste spil og vinderspillet kunne spilles på dr.dk efter konkurrencen (jf. pressemeddelse 14. oktober 2005 samt 19. september 2006).
Måske kunne lignende tiltag i dag puste nyt liv i managerspillet?
DRs beslutning om at sløjfe managerspillene kan læses her.
I disse dage er det 10 år siden, Øresundsforbindelsen blev indviet, og det kan være en anledning til at kigge lidt tilbage i medie- og webhistorien. Broindvielser har gennem tiden altid været genstand for store nationale begivenheder, og de er ofte blevet brugt til at vise det nyeste, samtidens medier kunne, fx blev der transmitteret i radioen, da Lillebæltsbroen blev indviet i 1935 (se mere herom i Erik Granly Jensens lille artikel “‘og nu, nu er broen åben’“, Magasinet Humaniora, nr. 1, 2007, 26-30).
Indvielsen af Øresundsforbindelsen 1. juli 2000 blev også i stort omfang behandlet i både radio og tv, således også i DR, men det var første gang, det nye webmedie blev brugt i forbindelse med en broindvielse.
Op til åbningen af Øresundsbroen lavede DR Nyheder Online et stort begivenhedsnetsted /oresund. I den pressemeddelelse, som blev udsendt i den forbindelse, nævnes det, at åbningsfestlighederne kan følges på både tv, radio og net — man kan 1. juli ”se den officielle åbning af Øresundsbroen direkte via en webcast” — og man kan på /oresund skrive ind med spørgsmål, hvoraf der udvælges nogen, som tages op i tv-programmet (men man kan også stadig skrive et brev til en postadresse). Netstedet hævdes desuden at gøre noget andet end alt den anden information om emnet, der findes på nettet: ”Den røde tråd er ’News You Can Use’ — informationer der ikke alene svarer på de normale journalistiske spørgsmål som hvem-hvad-hvor-og-hvornår noget foregår, men også hvordan kommer jeg derhen, hvor meget koster det, hvad kan jeg se o.s.v.” Og endelig fremhæves det, at der som noget nyt også er “produceret videoklip specielt til dette tema”, dvs. der er lavet videoklip udelukkende til web. Og pressemeddelelsen opsumerer afslutningsvis, hvad der derudover findes på /oresund: ”så er temaet også hjemsted for quiz, afstemninger og en debat, der opfordrer folk til at fortælle, hvad de vil bruge broen til. Med andre ord — et meget interaktivt tema, der involverer brugerne direkte.”
/oresund kan ses i det amerikanske internetarkiv.
Ved den netop overståede uddeling af Mediernes internetpris vandt Pirat-tv fra dr.dk prisen for bedste web-tv. Juryen motiverer blandt andet tildelingen sådan: “Vinderen af denne kategori har opbygget en web-tv kanal til en ganske særlig målgruppe og formået at kombinere web-tv mediets specifikke form med kortere indslag, længere programmer, nyproduceret- og arkivmateriale. Vinderen har på bedste vis taget et af sine klassiske indholdsmæssige kerneområder og med succes adapteret dette til nettets form. Der er ikke noget nyt i at de unge er ivrige netbrugere, men det er ikke alle, der tager skridtet så langt, at de satser 100 procent på nettet i forhold til de unge.” Hele motiveringen for pristildelingen kan læses her.
Det er imidlertid langt fra første gang, at dr.dk — eller DR Online, som det hed tidligere — har vundet en pris. Den første pris blev tildelt så tidligt som i november 1996, hvor DR Online fik Nat & Dag Nets Mesterværk-stempel. Der findes en komplet oversigt over pristildelinger 1996-2006 her.
Fra i dag hedder DRs net-tv DR NU. Her finder man DRs tv-kanaler live samt en beta-version af en on demand-udgave, som skulle komme senere på året. Og ifølge tidsplanen skulle den gamle nettv-player, dr.dk tv være udfaset til efteråret. Interface og billedkvalitet ser godt ud, og især beta-udgaven af on demand er lækker og overskuelig.
Den pressemeddelelse, hvor lanceringen af dr.dk/nu omtales, indledes på følgende måde: “Da DR for små fire år siden lancerede sit tv-tilbud på nettet var det en vigtig nyskabelse. Med dr.dk tv kunne danskerne begynde at bruge pc’en som et alternativ til tv ‘et - i hvert fald i det små.”
Der har imidlertid været tv på dr.dk længe før 2006, altså for fire år siden, og faktisk også på adressen dr.dk/nettv. Så tidligt som 1. oktober 1997 startede en forsøgsordning, hvor TV-avisen kl. 18.30 blev live-sendt via dr.dk. Projektet var et samarbejde mellem DR TV, UNI-C og SiliconGraphics, og der var tale om streamet tv i en RealVideo-player; efter forsøgsperiodens udløb 1. januar 1998 blev den forlænget til 31. marts 1998.
I en pressemeddelelse fra 4. september 1997 omtales tv-forsøget således: “To computere opstilles i TV-Avisens studie i TV-Byen. De optager, komprimerer og overfører signalet til internetserveren. Og få minutter efter at TV-Avisen er sendt, vil den være tilgængelig på Internettet.”. Og der var ikke kun tale om TV-Avisen og live-sending, der var også on demand, fx kunne man i februar 1998 finde både Dronningens og statsministerens nytårstaler på dr.dk.
Kvaliteten var dog en anden end i dag. Omend det er et stort skridt fremad, så forsøger pressemeddelelsen fra 1997 at skrue forventningerne ned: “Går man efter TV-Avisen på Internettet, må man ikke forvente at se et tv-billede i traditionel forstand. Det er ikke skarpt som et almindeligt billede, fordi der er færre billeder på PC-skærmen — der er 4 — sammenlignet med tv-skærmens 25. Lyden er til gengæld perfekt, og TV-Avisen på Internettet bliver en enorm service overfor danskere i udlandet. I forvejen har DR Radioavisen på Internettet”.
Tja, lyden af tv er perfekt — og ideen om live- og on demand-tv på dr.dk er næsten lige så gammel som netstedet selv, men den tekniske udførelse er unægteligt blevet bedre.
I en netop offentliggjort artikel “dr.dk’s historie 1996-2006 — et eksempel på webhistorie” (Magasinet Humaniora, 1, 2010) forsøger jeg at opdele dr.dks første 10 års historie i fire hovedfaser:
- Det hemmelige laboratorium
- Konsolidering og funktionsdifferentiering
- Ekspansion, standardisering, begyndende oprydning
- Lokal ekspansion, opsplitning, reorganisering og nye platforme i spil
Og jeg indkredser desuden ganske kort nogle gennemgående spændinger og drivkræfter gennem hele perioden.
Artiklen kan læses her http://www.fi.dk/publikationer/2010/magasinet-humaniora-1-10/
Selvom www er et relativt ungt fænomen på internettet — det begyndte i august 1991 med Tim Berners-Lees udsending af kildekoden — så har web spredt sig både eksplosivt og hurtigt. På den baggrund er det måske ikke overraskende, at der nu er lavet en international antologi, som sætter webhistorie som forskningsfelt på dagsordnen. Bogen Web History (red. N. Brügger) er netop udkommet på det amerikanske forlag Peter Lang, og heri finder man kapitler om fx websitet allah.com, om webcams, den ekstreme højrefløjs brug af web, BBC News online, danske internetaviser, det danske webmuseum.dk, reklamer på web, samt om en forløber for web, nemlig Paul Otlet, der i begyndelsen af det 20. århundrede ved hjælp af mikrofilm, plancher mm. forsøgte at etablere et arkiv over alle verdens genstande.
Ud over at have redigeret bogen har jeg selv bidraget med kapitlet ”Website History: An Analytical Grid”, og det handler om den periode, som gik forud for skabelsen af dr.dk, nærmere bestemt perioden 1994-1995. I kapitlet diskuterer jeg bl.a. hvilken rolle personerne omkring radioprogrammet Harddisken spillede, og på hvilken måde DRs TV så DR på nettet.
Der kan læses mere om Web History her.
I dag lancerer DR en tv- og radioserie samt et netsted, der skal få flere danskere til at bruge internettet, fordi 38 procent af os kun har ingen eller svage it-færdigheder, som det fremgår af dagens pressemeddelelse. Det er jo glædeligt, at emnet sættes på dagsordnen, men siden tallet stadig er så stort, så har DRs tidligere lignende tiltag åbenbart ikke hjulpet.
/tiltasterne, som netstedet hedder, er nemlig ikke det første netsted, der sammen med radio- og tv-programmer har skullet gøre danskerne mere fortrolige med internettet. Tilbage i august 2003 lancerede DR et lignende initiativ med titlen Klikstart, og også her med et stort tilhørende netsted. Ja, faktisk minder det gamle /klikstart meget om det nye /tiltasterne, bortset fra at der er enkelte nye underpunkter, som udspringer af den seneste internetudvikling, nemlig Facebook og et google-kort over de steder i landet, hvor der findes computerkurser. Og derudover er Lars Bom erstattet med Peter Kær.
Det gamle /klikstart kan ses her, og den gamle pressemeddelelse, som blev udsendt i 2003 kan ses her.
DR har netop vundet den verdensomspændende FIAT-pris, der gives til en online-produktion, som promoverer anvendelsen af arkivindhold.
Prisen blev uddelt i forbindelse med FIATs (International Federation of Television Archives) verdenskonference i Beijing. I motiveringen hed det bl.a. “Vi føler, at der er mange strategiske og kreative ideer i Bonanza-projektet, som mange andre tv-arkiver verden over kan drage nytte af, og det er lige præcis, hvad vi gerne vil fremhæve med prisen”.
Læs mere i DRs pressemeddelelse.
En af de stykker internetsoftware, som har betydet mest for udbredelsen af web — webbrowseren Netscape — fylder 15 år i dag. Netscape opnåede på rekordtid at blive den foretrukne indgang til web for mange brugere, og browseren beholdt denne position i mange år fremover.
Netscape blev udviklet på initiativ af den amerikanske programmør Marc Andreesen (1971-) i samarbejde med forretningsmanden Jim Clark. Andreesen var allerede i 1993, mens han stadig gik på college, med til at opfinde Netscapes forløber, den grafiske browser Mosaic, som blev frigivet i marts 1993, og som kom til at spille en afgørende rolle for webbets udvikling som noget, der ikke kun kunne vise skreven tekst, men også billeder. Mosaic videreudviklede bl.a. tidligere browsere som Midas og ViolaWWW ved at tilføje bl.a. bogmærke- og ‘History’-funktionerne, ligesom den kunne noget på det tidspunkt revolutionerende: vise skreven tekst og billeder samtidig.
Mosaic blev udviklet inden for rammerne af det amerikanske statsstøttede forskningscenter National Center for Supercomputing Applications (NCSA), hvor Andreesen var ansat som studentemedhjælp, men han ville gerne lave en mere kommerciel udgave, hvilket i det tidlige forår 1994 første til, at han sammen med forretningsmanden Jim Clark fik overtalt en række programmører fra NCSA til at gå med over i det firma, der skulle udvikle Netscape. Firmaet hed Mosaic Communications Corporation (MCC), men efter at det oprindelige Mosaic havde lagt sag an mod MCC for at have stjålet Mosaic-navnet og softwaren, blev navnet ændret til Netscape Communications Corporation, der udviklede browsersoftwaren under navnet Netscape Navigator.
Den første udgave af Netscape blev frigivet 13. oktober 1994 under navnet Mosaic Netscape 0.9, og den var gratis til privat brug, men kostede en licens til virksomhedsbrug. Netscape var allerede i januar 1995 den mest brugte webbrowser, og under et år efter frigivelsen havde den omkring 2 millioner brugere.
Sidenhen lå Netscape i krig med Microsofts Internet Explorer, der blev leveret som en del af styresystemet Windows, og i marts 1999 blev Netscape overtaget af America Online (AOL).
Selvom Netscape sikkert er glemt af mange i dag, så kan man ikke overvurdere browserens betydning for webs tidlige udbredelse til et bredt publikum. Der er således god grund til at kippe med flaget.
I dag åbner Danmarks museum for websider. På adressen webmuseum.dk er det muligt at besøge, hvad der sandsynligvis er verden første museum for www. Der er tale om en betaversion, idet museet stadig er under udvikling, men allerede nu kan man bl.a. se udstillingen ‘Fra Alpha til Beta’ om webbets designehistorie frem til nu.
Webmuseet præsenteres således på webmuseum.dk: “Webmuseum.dk er et online-museum, der tilbyder rammer for dokumentation og formidling af webbets historie. […]. Ideen til museet udspringer af en erkendelse af, at vores kulturarv i dag ikke kun findes i den fysiske virkelighed, men også er forankret i den virtuelle virkelighed på World Wide Web. […] Webmuseets formål er tilbyde en ramme for dokumentation og formidling af webbets historie og nutid. Det sker gennem en samling af websites, som er indsamlet af Center for Designforskning og som nu lægges ud som en åben samling, som alle kan bidrage til med materiale og kommentarer. Det er også muligt at skabe sin egen samling udfra materialet i webmuseets eller af nyt uploadet indhold. I museet findes også udstillinger, som er fagligt kuraterede. […] Webmuseum.dk er udviklet af Center for Designforskning og drives af Kunstindustrimuseet. Webmuseet er en netbaseret institution hjemmehørende på adressen www.webmuseum.dk. I tilknytning til Webmuseet vil Kunstindustrimuseet i slutningen af 2009/starten af 2010 etablere et fysisk udstillingsrum, hvorfra der også er netadgang til Webmuseet.”
Webmuseet er støttet af Kulturarvsstyrelsen, Nordea Danmark-fonden, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Konsul Georg Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond, Hedengangne Space Invaders og Center for Designforskning, og dets redaktion består af lektor Ida Engholm, Center for Designforskning, museumsinspektør Christian Holmsted Olesen, Kunstindustrimuseet, lektor Niels Brügger, Center for Internetforskning, Aarhus Universitet, og projektmedarbejder Hanne Horsfeld, Center for Designforskning.
Karen Westman Hertz, der har været chefredaktør for dr.dk i 1o år, har valgt at stoppe. I den pressemeddelelse, DR har udsendt i dag, udtaler hun: “Jeg er meget stolt af at forlade et dr.dk, der i dag både er det bedste og største mediesite i Danmark. Det har været helt fantastisk at arbejde med dr.dk i disse helt specielle år, hvor nye medier for alvor er rykket ind i DR — men nu er det tid til forandring og nye udfordringer”.
Den nye chefredaktør bliver Nicolai Busck Porsbo, der hidtil har været chefredaktør for DR On Demand. Ved samme lejlighed lægges dr.dk og DR On Demand sammen i ét chefredaktionelt område. Nicolai Porsbo har i øvrigt også tidligere været konstitueret leder af dr.dk.
Læs mere i DRs pressemeddelelse.
Så kom det længe ventede Mit DR endelig i luften. Mit DR er en personalisering af indhold på dr.dk og netsteder uden for DR, og det er åbent for alle, der opretter sig med et brugernavn og password. Læs mere på dr.dk, hvor det desværre ikke er forklaret, hvor man finder Mit DR, men det gør man altså ved at kigge godt efter i toppen til højre på dr.dks websider, hvor der står ‘Log ind’ og ‘Opret bruger’. Og opretter man sig, kan man se, at der åbenbart — stadig — er tale om en beta version.
Mit DR har nemlig været undervejs gennem flere år, og siden juli 2008 har man på dr.dk/betalab kunnet teste Mit DR (jf. min tidligere blogpost). Vil man have en mere forskningsorienteret dimension på Mit DR, kan man besøge ph.d.-studerende Jannick Kirk Sørensens netsted, hvor der bl.a. findes forskningspublikationer om, hvordan Public Service Broadcastere som fx DR forholder sig til mediepersonaliseringsteknologier, herunder bl.a. Mit DR.
Til slut et lille sprogligt suk: få hurtigst muligt læst korrektur på teksten, på dansk kan vi altså godt have lange ord som favoritindhold (og ikke favorit indhold) eller sideindstillinger (og ikke side indstillinger), som der står på http://www.dr.dk/MitDR/About.aspx.
Så er webarkivering i Danmark ikke længere et nichefænomen, som kun interesserer internetforskere. TV Avisen sluttede i aften (16.4. 2009) sin udsendelse med et længere indslag om netarkivering i Danmark. Indslaget kan i en begrænset periode ses her.
Siden sommeren 2005 har netarkivet.dk, der er et samarbejde mellem Det kongelige Bibliotek i København og Statsbiblioteket i Århus, arkiveret det danske web. Netarkivets arkiveringspolitik er nærmere beskrevet i netarkivet.dk’s vejledning, og der kan læses mere generelt om netarkivet på http://netarkivet.dk.
I øvrigt er dr.dk det enkeltnetsted, der fylder mest i det danske netarkiv.
I dag lancerer DR et temanetsted om klima som optakt til klimatopmødet i København til december i år.
Det er imidlertid ikke første gang, DR laver et sådant temanetsted. Helt tilbage i dr.dks allertidligste år, nærmere bestemt i 1997, halvandet år efter åbningen i 1996, blev der lanceret et netsted på samme adresse — dr.dk/klima — i forbindelse med forløberen for dette års klimatopmøde, nemlig Kyoto-mødet i 1997 (1.-12. december), hvor Kyotoaftalen blev indgået.
Er der så noget nyt under solen, eller gentager historien sig bare?
Sammenligner man de to temanetsteder, så er der — ikke overraskende — store forskelle i det grafiske udtryk, og der er i 1997 behov for at forklare de sikkert relativt nye internetbrugere helt elementære ting, som fx hvordan man navigerer rundt på netstedet: “I Klima på Nettet kan du navigere ved at benytte links i den grønne bjælke. Den findes på alle sider til venstre. Du kan også benytte “sideoversigten” nederst i den grønne bjælke. Her blive du ledt til en oversigt som viser de forskellige lag i Klima på Nettet”. Desuden skal det også forklares indgående, hvordan man bruger Real og Flash.
Men ser man på, hvad det er, man gerne vil kommunikere og hvorfor, så er det slående, hvor lidt nyt, der egentlig er på vore dages netsted, og hvor langt fremme i skoene, man allerede var i 1997, hvor man på netstedet kunne finde:
- adgang til materiale om klimadebatten
- undervisningspakker, der kan anvendes til undervisning i folkeskolen og i gymnasiet
- nyheder
- artikler om “drivhuseffekt, FNs klimapanel, Energi 21-planen, vedvarende energi, diskussionen om solpletter, CO2/dansk industri og konsekvenserne i et fremtidigt dansk drivhus”
- adgang til relevante radio- og tv-programmer
- test, quiz og simulation, hvor man kan teste sin viden om klimaforandringer og simulere sin fremtid i kurver eller lægge et puslespil på tid
- radio- og tv-programmer
- en kalender med tidspunkter for væsentlige begivenheder på vejen til Kyoto
- en opfordring til at give feedback på klimanetstedet via email
- en ganske imponerende linkoversigt, faktisk hele tre typer: “tre typer link-oversigter. 1. kommenteret oversigt der leder til links om klima på dansk, norsk, svensk. 2. kommenteret link-oversigt der leder til links på engelsk. 3. ukommenteret linkoversigt som leder til alt mellem himmel og jord om klima.”
Hvordan ser det nye /klima så ud i 2009? Vore dages temanetsted kommunikerer på stort set samme måde og med samme indhold:
- nyheder
- et punkt, der hedder ‘Hvad kan jeg gøre?’
- artikler fra DRs klimakorrespondent Steffen Kretz
- forskellige klimaspil
- forskellige former for baggrundsmateriale, bl.a. små videoindslag hvor Jesper Theilgaard fortæller om klimaforandringer
- et link til et klimadebatforum på dr.dk
Så ud over flottere grafik, mere lækkert design, og lidt mere brug af video (som jo i mellemtiden er blevet noget nemmere at håndtere), så er det eneste nye punktet ‘Hvad kan jeg gøre?’, ligesom 1997-udgavens opfordring til at give feedback via email er blevet til et debatforum. Men væk er imidlertid de pædagogiske undervisningspakker til folkeskolen og gymnasiet — dog kan man finde lidt i den retning på et andet delnetsted, nemlig dr.dk/skole, man altså ikke på /klima.
Det slående ved det nye temanetsted er imidlertid, at et af de træk, der især markerer en forskel mellem i dag og 1997, nemlig den måde, som brugerne involveres på (sociale netværk, web 2.0, eller hvilken betegnelse, man nu skal bruge), er helt fraværende i det nye /klima. Sat på spidsen, så er der — stort set — tale om samme form for envejskommunikation og lav brugerinvolvering, som kendetegnede /klima i 1997, hvor de tekniske muligheder for den slags vel at mærke var markant dårligere, ligesom kun en lille del af brugerne sikkert var vant til selv at involvere sig. Måske man kunne have kigget på andre dele af dr.dk, fx /skum, hvor brugerinvolveringen er helt anderledes, ja, måske kunne man have lavet en slags joint venture og profileret klimadebatten til det unge publikum, der allerede findes på /skum?
I den forstand — og set på baggrund af hvordan web i det hele taget så ud i 1997 — var det gamle /klima nyskabende og banebrydende. Det vandt da også den europæiske pris ‘The Princes’ Award’ i 1998.
Under alle omstændigheder kan man mellem 1997 og 2009 iagtage en høj grad konstans i de kommunikative former og formål, mens der er tale om varians i den måde, de konkret kommer til udtryk på i form af grafik og softwareformer.
Det nye /klima kan ses her, mens det gamle er arkiveret i internetarkivet archive.org.
Min seneste blogpost i forbindelse med Facebooks 5 års fødselsdag er nu blevet udviddet og til en egentlig artikel, der søger at svare på følgende to spørgsmål: hvordan og hvorfor er Facebook blevet til det webfænomen, det er i dag? Og hvad har denne nettjeneste egentlig bragt af nyt?
Læs artiklen på Kommunikationsforum.dk.
SIDER
KATEGORIER
ARKIVER
NYE INDLÆG
- Spil og public service på dr.dk — og så er det slut med at være manager
- Broåbninger — også en mediebegivenhed på web
- Pirat-tv fra dr.dk vandt Mediernes internetpris for bedste web-tv
- Nu hedder DRs nettv dr.dk/nu — men nettv er næsten 15 år gammelt på dr.dk
- Hovedfaser i dr.dks første 10 år
- Webhistorie og dr.dks præ-historie
- Til tasterne på dr.dk — har /klikstart ikke hjulpet?
- International pris til dr.dks bonanza
BLOGROLL
META