I dag lancerer DR et temanetsted om klima som optakt til klimatopmødet i København til december i år.

Det er imidlertid ikke første gang, DR laver et sådant temanetsted. Helt tilbage i dr.dks allertidligste år, nærmere bestemt i 1997, halvandet år efter åbningen i 1996, blev der lanceret et netsted på samme adresse — dr.dk/klima — i forbindelse med forløberen for dette års klimatopmøde, nemlig Kyoto-mødet i 1997 (1.-12. december), hvor Kyotoaftalen blev indgået.

Er der så noget nyt under solen, eller gentager historien sig bare?

Sammenligner man de to temanetsteder, så er der — ikke overraskende — store forskelle i det grafiske udtryk, og der er i 1997 behov for at forklare de sikkert relativt nye internetbrugere helt elementære ting, som fx hvordan man navigerer rundt på netstedet: “I Klima på Nettet kan du navigere ved at benytte links i den grønne bjælke. Den findes på alle sider til venstre. Du kan også benytte “sideoversigten” nederst i den grønne bjælke. Her blive du ledt til en oversigt som viser de forskellige lag i Klima på Nettet”. Desuden skal det også forklares indgående, hvordan man bruger Real og Flash.

Men ser man på, hvad det er, man gerne vil kommunikere og hvorfor, så er det slående, hvor lidt nyt, der egentlig er på vore dages netsted, og hvor langt fremme i skoene, man allerede var i 1997, hvor man på netstedet kunne finde:

- adgang til materiale om klimadebatten

- undervisningspakker, der kan anvendes til undervisning i folkeskolen og i gymnasiet

- nyheder

- artikler om “drivhuseffekt, FNs klimapanel, Energi 21-planen, vedvarende energi, diskussionen om solpletter, CO2/dansk industri og konsekvenserne i et fremtidigt dansk drivhus”

- adgang til relevante radio- og tv-programmer

- test, quiz og simulation, hvor man kan teste sin viden om klimaforandringer og simulere sin fremtid i kurver eller lægge et puslespil på tid

- radio- og tv-programmer

- en kalender med tidspunkter for væsentlige begivenheder på vejen til Kyoto

- en opfordring til at give feedback på klimanetstedet via email

- en ganske imponerende linkoversigt, faktisk hele tre typer: “tre typer link-oversigter. 1. kommenteret oversigt der leder til links om klima på dansk, norsk, svensk. 2. kommenteret link-oversigt der leder til links på engelsk. 3. ukommenteret linkoversigt som leder til alt mellem himmel og jord om klima.”

Hvordan ser det nye /klima så ud i 2009? Vore dages temanetsted kommunikerer på stort set samme måde og med samme indhold:

- nyheder

- et punkt, der hedder ‘Hvad kan jeg gøre?’

- artikler fra DRs klimakorrespondent Steffen Kretz

- forskellige klimaspil

- forskellige former for baggrundsmateriale, bl.a. små videoindslag hvor Jesper Theilgaard fortæller om klimaforandringer

- et link til et klimadebatforum på dr.dk

Så ud over flottere grafik, mere lækkert design, og lidt mere brug af video (som jo i mellemtiden er blevet noget nemmere at håndtere), så er det eneste nye punktet ‘Hvad kan jeg gøre?’, ligesom 1997-udgavens opfordring til at give feedback via email er blevet til et debatforum. Men væk er imidlertid de pædagogiske undervisningspakker til folkeskolen og gymnasiet — dog kan man finde lidt i den retning på et andet delnetsted, nemlig dr.dk/skole, man altså ikke på /klima.

Det slående ved det nye temanetsted er imidlertid, at et af de træk, der især markerer en forskel mellem i dag og 1997, nemlig den måde, som brugerne involveres på (sociale netværk, web 2.0, eller hvilken betegnelse, man nu skal bruge), er helt fraværende i det nye /klima. Sat på spidsen, så er der — stort set — tale om samme form for envejskommunikation og lav brugerinvolvering, som kendetegnede /klima i 1997, hvor de tekniske muligheder for den slags vel at mærke var markant dårligere, ligesom kun en lille del af brugerne sikkert var vant til selv at involvere sig. Måske man kunne have kigget på andre dele af dr.dk, fx /skum, hvor brugerinvolveringen er helt anderledes, ja, måske kunne man have lavet en slags joint venture og profileret klimadebatten til det unge publikum, der allerede findes på /skum?

I den forstand — og set på baggrund af hvordan web i det hele taget så ud i 1997 — var det gamle /klima nyskabende og banebrydende. Det vandt da også den europæiske pris ‘The Princes’ Award’ i 1998.

Under alle omstændigheder kan man mellem 1997 og 2009 iagtage en høj grad konstans i de kommunikative former og formål, mens der er tale om varians i den måde, de konkret kommer til udtryk på i form af grafik og softwareformer.

Det nye /klima kan ses her, mens det gamle er arkiveret i internetarkivet archive.org.

Facebook fylder i dag 5 år, men hvad har denne nettjeneste egentlig bragt af nyt? Facebook, youtube, wikipedia, o.lign. betegnes ofte ’sociale netværksmedier’, men det er der ikke meget nyt i, dels er alle medietyper sociale i og med de bruges mellem mennesker til at organisere medierede sociale relationer, dels har internettet altid haft denne type software, som bliver brugt til at danne og vedligeholde fællesskaber.

Skulle man pege på noget nyt ved Facebook, byder tre ting sig til.

For det første den meget lave adgangstærskel, set i forhold til mange andre medietyper og andre tidligere lignende softwareformer på internettet — ud over internetforbindelsen kræves ingen viden om at opbygge netsteder, man behøver blot at udfylde ganske få informationer, der skal ikke vælges mellem et utal af layoutformer, osv. Meget kan tilvælges, men man kommer rigtig langt med den minimale og lettilgængelige grundudgave.

For det andet, og som en følge af det første, er noget af det nye ved Facebook den meget store udbredelse, det har fået meget hurtigt, hvilket har betydet, at der faktisk er mange at være sociale med og meget at være sociale om.

Og endelig, for det tredje, at Facebook — endnu — ikke har nogen helt fastlagte brugsmønstre, som fx linkedIn, der er mere businnes-rettet, MySpace, der har meget fokus på musik og deraf afledte forhold, eller SecondLife, der kræver at man er indstillet på socialitet med bizart udseende flyvende væsner — eller som tidligere tiders emaillister og nyhedsgrupper, der typisk var emneopdelte. Facebook kan bruges bredt, til alle slags sociale relationer og om alt muligt: relationer til familie, til ‘rigtige venner’, så at sige, til folk man kender i forbindelse med arbejde, til folk, man har løsere tilknytning til, osv. Derudover kan Facebook bruges til at finde tilbage i tiden, til de sociale relationer, man har indgået i tidligere, fx folkeskole, gymnasie, tidligere arbejdspladser, osv. Facebook har således en meget høj grad af fleksibilitet i sin opbygning af socialitet, hvilket fx også ses i forbindelse med at interessegrupper kan dannes og opløses, tilsluttes og forlades meget hurtigt og lydefrit.

Det nye ved Facebook er derfor måske alt i alt, at det er meget let tilgængeligt, at der er mange brugere, og at det tilbyder en slags åben og tom plads, en scene, der ikke er prædefineret, men som kan indtages af alle, uanset alder, interesser, osv., og som kan bruges til alt, både her og nu og bagudrettet.

Gamle udgaver af Facebook kan i øvrigt ses i det amerikanske internetarkiv archive.org på følgende adresse http://web.archive.org/web/*/http://facebook.com, men først fra august 2005. I perioden inden da var domænenavnet facebook.com åbenbart (også?) ejet af et andet firma ‘AboutFace® — your source for Web & intranet directory software’ — i hvert fald er det dem, der er arkiveret. På den første arkiverede udgave af Facebook fra 6. august 2005, hvor den lyseblå farve allerede er på, kan man i øvrigt læse følgende præsentation: “The facebook is an online directory that connects people through social networks at colleges. We have recently opened up Thefacebook at the following schools”. I udgangspunktet altså en meget begrænset brugergruppe.

Læs i øvrigt også Facebook-grundlæggeren Mark Zuckerbergs blogkommentar om femårsdagen.

Og endelig skal det også nævnes, at i relation til dr.dk, så har Facebook også sat sit præg her, idet man siden d. 27. januar 2009 har kunnet klikke på et lille blåt Facebook-logo — “Send til Facebook” — for at dele artikler fra for eksempel dr.dk/nyheder med sine Facebook-venner.

I denne uge fejrer DRs radioprogram Harddisken sin 15 års fødselsdag. Programmet blev sendt første gang søndag d. 9. januar 1994, og det har siden været et højprofileret forum i DR for megen debat om nye medier, i bredeste forstand. Og en væsentlig brik har været programmets netsted dr.dk/harddisken.

Men kigger man på dr.dk’s historie, så er der imidlertid yderligere to gode grunde til at lykønske Harddisken med de 15 år.

For det første spillede folkene bag Harddisken faktisk en afgørende rolle for oprettelsen af hele dr.dk, hvilket ikke er særlig kendt, ja muligvis har stifterne af Harddisken endog selv glemt det i dag. Men tilbage i foråret 1994 var Anders Kjærulff Christensen og Henrik Føhns — sandsynligvis — de to eneste personer i DR, der havde erfaring med brug af www, og de formulerede de første ideer til det, der først to år senere skulle vise sig at blive dr.dk. Harddisken nævnes da også som det eneste program i den pressemeddelelse, der blev udsendt ved oprettelsen af dr.dk i begyndelsen af januar 1996. Desuden var Harddisken også det første program i DR, der fik en emailadresse, hvilket foregik således: en tekniker i DR havde købt domænenavnet dr.dk, som han havde kørende på en postserver i DR, og via alias’et harddisken@dr.dk blev post forwardet til en af Harddiskens freelanceres personlige emailkonto - på den måde foregik den første elektroniske kommunikation med noget DR-program. Og man fik hurtigt dobbelt så mange elektroniske henvendelser end pr. brev, helt præcist 5 stk. - om ugen!

For det andet så var Harddisken sandsynligvis det første program i DR, som bevidst inddrog webmediet som det tredje ben i et tværmedielt programkoncept. Det begyndte med radio, og da dr.dk var en realitet i januar 1996 blev web en naturlig del af konceptet, og endelig så kom tv-programmet Harddisken color til sidenhen.

Så derfor: et trefoldigt tillykke til Harddisken.

I disse dage kan et af dr.dks mest besøgte netsteder — dr.dk/nyheder — fejre 10-års jubilæum. Det kan man bl.a. læse mere om i dagens pressemeddelelse fra DR under overskriften “10 år med nyheder på nettet i DR”. Imidlertid har der altid været nyheder på dr.dk, helt tilbage fra åbningen i januar 1996. dr.dk kan altså ret beset fejre mere end 10 år med nyheder på nettet.

DR Online Nyheder, som netstedet hed dengang, blev åbnet d. 26. august 1998 kl. 11., mens dele af pressen var indbudt til et pressemøde med Lisbeth Knudsen og Linda Overgaard dagen før, hvor man kunne se og prøve den nye service. I det udsendte pressemateriale præsenteres det nye fænomen på følgende måde: “Nyhederne, der fra 1. september bliver opdateret 24 timer i døgnet, fremstår som en kombination af tekst, videoklip, baggrundsstof og nyttige links. Og de kan hentes frem på adressen www.dr.dk/nyheder lige præcis, når man har lyst eller behov for at høre, se og læse de allersidste nyheder. […] ‘Online-nyhederne kommer i første omgang til at bestå af tre hovedhistorier, der vil blive valgt ud fra de sædvanlige nyhedskriterier. Der vil i realiteten blive tale om tre multimedie-pakker bestående af tekst, lyd, video, grafik og links til andre websteder,’ fortæller Linda Overgaard, der er redaktionschef for DR Nyheder Online”.

Men som sagt har der altid været nyheder på dr.dk. Således indeholdt DR Onlines fempunktsmenu i 1996 helt fra begyndelsen punktet ‘Nyheder’ (se i archive.org). Disse nyheder blev i en længere periode i DR Onlines hentet direkte fra Tekst-tv.

Fra slutningen af 1996 var det som et forsøg muligt at høre radionyheder over nettet, hvilket blev annonceret således på forsiden af dr.dk i november 1996: “Så er tiden endelig kommet, hvor DR begynder egentlige radiosendinger over Internettet. De sidste to måneder af 1996 kører vi et forsøg med nyheder og magasinstof” (archive.org)

I februar 1997 kan man på dr.dks forside læse følgende annoncering af nyheder: “Nyheder på DR Online: Følg med i døgnets begivenheder. Få et overblik via lyd eller tekst. Vælg mellem nyheder fra Radioavisen, vejret på Tekst-TV, nyheder til udlandet fra Radio Danmark, baggrund fra Orientering eller se lidt af det hele på Tekst-TV.” (archive.org)

Og ikke nok med det. Med baggrund i en intern rapport om nyheder på nettet, udarbejdet af en gruppe på Radioavisen (nov. 1997), blev der gennemført et forsøg med online nyhedstjeneste.

Og endelig havde det i omtrent et år før DR Online Nyheder sættes i søen også været muligt at se TV-Avisen på dr.dk (jf. archive.org).

Men egentlige webnyheder - dvs. nyhedshistorier, som er skabt til og i sin formidling tilpasset webmediet - har der naturligvis ikke været tale om. dr.dk havde frem til oprettelsen af DR Online Nyheder ‘blot’ været en ny distributionsplatform til det, man allerede havde produceret til radio, tv og tekst-tv. Men sjovt nok var det faktisk stadig bare det, der skulle ske på DR Online Nyheder, idet man ikke forventedes at skulle producere egne nyheder, men blot tilskære eksisterende lyd- og billedmateriale til webmediet. Videre i pressematerialet hedder det: “I teorien har vi jo ubegrænset plads. Nyhedstjenesten baserer sig først og fremmest på stof produceret af DR1 og DR2 samt fra radioen. Den ny redaktion skal altså ikke ud og producere eget stof men vil frit kunne plukke fra radio- og TV-nyheder. Dertil kommer telegramnyhederne fra DR’s Tekst-TV, som også vil indgå i DR Nyheder Online”. Eneste forskel til radio/tv er blot opdateringsfrekvensen. Som det formuleres videre: “Men modsat det eksisterende udbud vil de nye Online Nyheder altså blive løbende opdateret nat og dag” — om natten dog sandsynligvis kun med telegramnyheder, i og med man jo ikke selv skal producere, men skal bruge materiale fra radio/tv. Og grundlæggende har nyhederne på dr.dk før oprettelsen af DR Online Nyheder faktisk også i en vis udstrækning været opdateret med høj frekvens, nemlig for så vidt de blev hentet fra tekst-tv.

Endelig skal man ikke glemme, at DR Online Nyheder skal ses i tæt sammenhæng med opbygningen af DR Nyheder, hvor det tværmedielle var et kernepunkt, og hvor internetmediet i en vis udstrækning blev set som en integreret del af hele DRs nyhedsflade, omend udgangspunktet — som nævnt —var det, der allerede var produceret til radio og tv, som så bare blev sendt ud på endnu en ‘kanal’, nemlig dr.dk.

Det 10-års jubilæum, der således kan fejres i dag, er jubilæet for oprettelsen af DR Online Nyheder og ikke for nyheder på DR Online. Og tillykke med det.

Ledelsen af dr.dk tager nu det skridt fuldt ud, som blev påbegyndt i det små for fem måneder siden, da man i forbindelse med relanceringen af dr.dks forside lod en betaversion være tilgængelig for kommentarer nogle dage, før den officielt kom på.

Initiativet hedder ‘betalab’ og er dr.dks nye test- og innovationslaboratorium, hvor fremtidige nye tiltag på dr.dk kan testes af og diskuteres med brugerne — det kan ses på dr.dk/betalab. I parantes bemærket så har navnet Betalab en historie i DR, idet det var navnet på den enhed, som i midthalvfemserne blev sat i verden for at udforske mulighedern for DR i forbindelse med nye medier som interaktivt TV, interaktive programkoncepter og digitale medier generelt. Af offentligt tilgængeligt materiale kan der læses mere om det gamle Betalab i en powerpointpræsentation fra et af dets ledende medlemmer Sofus Midtgaard.

Men tilbage til nutiden. På det nye dr.dk/betalab er det hensigten, at dr.dk vil involvere brugerne i at teste de nyeste tiltag på netstedet, og for øjeblikket er det den personaliserede udgave af dr.dk - Mit DR - som har været undervejs gennem en længere årrække, og som skulle komme i en endelig udgave til efteråret. Ifølge en pressemeddelelse udsendt i dag, så udtaler chefredaktøren for dr.dk, Karen Westman Hertz: ”Brugernes input er super vigtig for udviklingen af for dr.dk. Hensigten med dr.dk/betalab er at inddrage og involvere personer, der synes, det er spændende at dele deres viden inden for webudvikling, og som gerne vil have indflydelse på fremtidens dr.dk og de konkrete løsninger, som vi søsætter”, og projektleder Christian Valentiner fra DR Medieudvikling fortsætter: ”Dr.dk/betalab skal ses som en teknologisk sandkasse, hvor brugernes ideer, viden og kommentarer bliver inddraget tidligere i udviklingsprocessen end førhen”.

Alt i alt et glimrende initiativ, som ligger smukt i forlængelse dels af DRs mangeårige tradition med at indgå i dialog med lyttere og seere, dels af webbets tradition for at være brugerdrevet.

Der kan læses mere om projektet på dr.dk/betalab samt i den pressemeddelelse, som DR udsendte i dag, og som er indsat nedenfor.

PRESSEMEDDELELSE FRA DR, 2. juli 2008

Vær med til at teste ‘Mit DR’
Til efteråret går dr.dk i luften med initiativet ’Mit DR’. Det bliver et ekstra tilbud, hvor brugerne selv kan “indrette” dr.dk, så netop det indhold, de benytter sig mest af og interesserer sig mest for, altid ligger i front på ens egen side.
Men allerede nu kan alle interesserede være med til at give feedback i det nye testlaboratorium på dr.dk/betalab.
Er du for eksempel stærkt interesseret i sport, musik og udenlandske nyheder, vil du til efteråret kunne oprette et personaliseret site og udforme en personlig profil, der tilgodeser de præferencer, du har i forhold til DRs indhold. På sigt vil man også kunne dele sit favoritindhold med andre brugere.
”Dr.dk har rigtige mange forskellige tilbud. Vi vil gerne gøre det så nemt som muligt at finde og samle netop dét indhold, du som bruger interesserer dig allermest for,” siger chefredaktøren for dr.dk, Karen Westman Hertz, og uddyber:
”Det handler om at føle sig hjemme på dr.dk og om at få mere ud af de mange programmer, servicer og tjenester, vi tilbyder. Med ‘Mit DR’ får brugeren en skræddersyet profil, der tager højde for, at vi alle er forskellige og har forskellige interesser.”
Selv om brugerne af dr.dk først får lejlighed til at stifte bekendtskab med ‘Mit DR’ til efteråret, er der lige nu mulighed for at være med til en snigpremiere og give sin mening til kende om det, man ser. Det sker via dr.dk’s nye test- og innovationslaboratorium, dr.dk/betalab, hvor også en række andre kommende initiativer på dr.dk kan prøvekøres og debatteres.
”Brugernes input er super vigtig for udviklingen af for dr.dk. Hensigten med dr.dk/betalab er at inddrage og involvere personer, der synes, det er spændende at dele deres viden inden for webudvikling, og som gerne vil have indflydelse på fremtidens dr.dk og de konkrete løsninger, som vi søsætter,” siger Karen Westman Hertz.
Projektleder Christian Valentiner fra DR Medieudvikling er glad for at få langt flere til at vurdere, debattere og kommentere på dr.dk’s kommende lanceringer.
”Dr.dk/betalab skal ses som en teknologisk sandkasse, hvor brugernes ideer, viden og kommentarer bliver inddraget tidligere i udviklingsprocessen end førhen,” siger han.
Og det gælder ikke mindst i forbindelse med den igangværende udvikling af ‘Mit DR’.

”Der ligger et stort arbejde i at udvikle ‘Mit DR’-projektet, så input fra brugere med knowhow og interesse, er vi naturligvis rigtigt glade for at få. Fungerer funktionerne og designet ordentligt? Virker sitet for Mac-brugere? Og hvordan fungerer redigeringen på den enkelte widget? Det er blot nogle er de spørgsmål, vi gerne vil have feedback på fra brugerne, så ‘Mit DR’ kan blive endnu bedre, når det bliver lanceret til efteråret,” siger Christian Valentiner.
Besøg testlaboratoriet på dr.dk/betalab, hvor du også kan se eksempler på, hvordan ‘Mit DR’ kan se ud.

Yderligere oplysninger: Chefredaktøren for dr.dk, Karen Westman Hertz, 2048 4975, eller projektleder Christian Valentiner, DR Medieudvikling, 3520 8267.

I uddelingen af Mediernes Internet Pris vinder dr.dk to priser, henholdsvis prisen for bedste netunderholdning for Yallahrup Færgeby på dr.dk, samt Juryens Særpris for Bonanza på dr.dk.

Mediernes Internet Pris gives til netsteder, der bringer det gode indhold i centrum. De to priser til dr.dk begrundes således:

Bedste netunderholdning til Yallahrup Færgeby på dr.dk (v. Frederik Dam Sunne og Lars Vilhelmsen: “Vinderen er underholdning med en kant af læring på sin helt egen måde. Det er skarpt, men rammer bredt og fik en stor del af den danske befolkning til at spille spil, se tv på nettet og ikke mindst tilegne sig mange nye sproglige udtryk. Samtidig tager vinderen fat på et altid aktuelt emne og sætter det i humoristisk perspektiv. Prisen går til Yallahrup Færgeby produceret af dr.dk”.

Juryens Særpris til Bonanza på dr.dk: “Juryens særpris går til en netproduktion, der har formået at engagere en lang række brugere, som samtidig selv har bidraget aktivt til resultatet. Det er kendt stof, som har fået nyt netliv til glæde for alle danskere. Vinderen viser, hvordan man med succes kan lægge arkivmateriale på nettet og skabe en hidtil uset grad af adgang til uanede mængder af indhold. Vi vil meget gerne se flere lignende initiativer fra en af Danmarks største kulturinstitutioner. Vinderen er dr.dk for Bonanza.”

Læs om de øvrige priser på Foreningen af Danske InternetMediers netsted.

Der er åbenbart en ny udgave af dr.dks forside undervejs. Det er muligt at se en betaversion her. Et hurtigt førstehåndsindtryk: Den vandrette navigationslinje i toppen, i to niveauer, skaber umiddelbart et noget bedre og hurtigere overblik end den eksisterende forside, hvor der kun er fem meget overordnede, næsten intetsigende punkter (tv, radio..), mens man skal ned i den noget rodede oversigt til venstre for at finde frem til de forskellige indholdspunkter. Desuden er Update øjensynligt også blevet opprioriteret, idet det er rykket helt op i toppen, mens Nyhederne er skubbet til venstre, og der er nu alt i alt tre hovedspalter. Generelt ser det mere overskueligt og harmonisk ud.

Der er således tale om en væsentlig ændring af den tospaltede udgave af dr.dks forside, der blev lanceret i efteråret 2005 (se et eksempel her), uden at det dog falder helt i den anden grøft, i retning af den firespaltede og meget rodede version, der gik forud (se et eksempel her). Der findes i øvrigt links til ældre udgaver af dr.dk på drdk.dks forside.

Det ser lovende ud.

DR Update, der hidtil kun er blevet sendt på dr.dk, vil frem til november 2009 også blive sendt på tv. Ifølge en pressemeddelelse fra Kulturministeriet er “Kulturministeren og de mediepolitiske ordførere for Medieaftalen i dag blevet enige om at imødekomme et ønske fra DR om udsendelse af den netbaserede nyhedskanal Update på DTT-nettet frem til det analoge stop den 1. november 2009″ (læs hele pressemeddelelsen).

Tidligere har trafikken jo gået den anden vej — fra radio- og tv-medierne til internettet —, men nu sendes der for første gang indhold på tv, som i udgangspunktet er produceret til internettet.

Det skal så blive interessant at se, hvordan seerne tager imod og kommer til at bruge det nye tv-tilbud, samt om det korte format passer til tv. Og desuden om Update på tv vil ’stjæle’ brugere fra Update på dr.dk?

Så bliver det muligt at se udvalgte dele af DRs ældre tvmateriale på dr.dk, nærmere bestemt på delnetstedet dr.dk/bonanza. Som bruger kan man nu være med til at stemme om, hvilke tv-programmer der skal findes og digitaliseres først. Projektet er en del af Kulturarvsprojektet, der over en årrække sigter på at digitalisere DRs ældre materiale.

Det er naturligvis en kæmpe gevinst for den danske befolkning, at en så væsentlig del af vores kulturarv nu gøres tilgængelig, og DR fortjener stor ros for at have løftet denne opgave, ikke mindst for at have fået løst rettighedsproblemerne.

Imidlertid så mangler der allerede noget, nemlig DRs tilstedeværelse på nettet på dr.dk. dr.dk er også en - væsentlig - del af vores kulturarv (besøgstallene gennem årene taler for sig selv, se fdim.dk), og det fortjener derfor også at blive gjort tilgængeligt tilbage i tid, på linje med tv (og hvor blev radio af?).

Problemet er imidlertid, at ældre udgaver af dr.dk ikke sådan lige er til at få fat i, så hvis man vil undgå, at dette problem bare vokser, så h a s t e r det med at få igangsat en løbende arkivering af dr.dks materiale - eller bare udvalgte dele heraf - så DR om 5-10 år kan åbne en bonanza ver. 2.0, der faktisk dækker alle DRs produktioner bagud i tid. Jeg tror, jeg ville stemme på /oline som et af de netsteder, der skulle vises først…

Denne blog skrives af Niels Brügger med henblik på løbende og uformelt at formidle overvejelser og resultater fra forskningsprojektet ”dr.dks historie 1996-2006” samt at kommentere aktuelle internet- og dr.dk-relevante forhold med baggrund i projektet. Bloggen placerer sig hermed midt i spillet mellem nutid og fortid: historien ses fra nutiden, og nutiden ses på baggrund af historien.

Bloggen henvender sig til alle, der ønsker viden og kommentarer om dr.dk og internettet som det så ud i går, og som det ser ud i dag.

Bloggen er desuden et forsøg med dialogbaseret forskningsformidling med henblik på at skabe et forum for debat om projektets emne i bredeste forstand. Du er derfor velkommen til at stille spørgsmål, kommentere indlægene og i det hele taget indgå i dialog om dr.dk. Din første kommentar skal godkendes, men herefter kan du frit skrive kommentarer til bloggen. Dog forbeholder jeg mit retten til at fjerne indlæg, hvis de strider mod gældende lovgivning.

Der kan forventes nye indlæg på bloggen hver 2.-4. uge.